Pasning og pleje

Kaninens bur skal vælges udfra kaninens størrelse som udvokset. Det skal være muligt at ligge udstrakt i buret, samt ideelt kunne rejse sig i siddende stilling på bagbenene, uden at nå loftet. Det er anbefalelsesværdigt ikke at gøre burene så dybe, at kaninen ikke kan nåes.
De anbefalede mindstemål på et kaninbur er som følgende:

  Vægt Areal Dybde Bredde Højde
Dværg racer 0,7 – 1,9 kg 0,60 m2 60 cm 100 cm 50 cm
Små racer 1,9 – 3,2 kg 0,75 m2 70 cm 110 cm 60 cm
Mellemstore racer 3,2 – 4,0 kg 1,00 m2 80 cm 125 cm 70 cm
Store racer 4,0 – 5,5 kg 1,25 m2 80 cm 160 cm 80 cm
Kæmpe racer 5,5 – 9,9 kg 1,50 m2 80 cm 190 cm 80 cm

Byggematerialerne skal være solide, med bl.a volierenet, således at buret kan modstå ræve, mink og andre rovdyr. Bygger man løbegård til, skal siderne ligeså sikres med net, mod vilde dyr, samt bunden mod at kaninen graver sig ud.

Der bør altid være ubegrænset adgang til store mængder af frisk hø. Dette er det vigtigste du kan give din kanin. Foderindtaget bør dagligt bestå af 80% hø, og en afskæring fra dette kan medføre slappe tarmmuskler, hvilket kan resultere i at føden transporteres for langsomt gennem blindtarmen, så de skadelige bakterier slår de gavnlige ned. Derudover medvirker hø at slibe tænderne, grundet det høje indhold af silikat, samt til at blødgøre stivelsen i det øvrige foder.

Kaninpillerne bør anses som et tilskudsfoder, som skal fylde mindre og mindre i kosten, i takt med at kaninen vokser op. Fiberondholdet bør være på minimum 18%, og bør ikke købes som en del af de gnaverblandinger man bl.a. finder i supermarkedet. Disse müsliblandinger indeholder, foruden grøntpiller, oftes majsflager, johannesbrød og solsikkekerner, som feder en del. Derudover sortere de fleste kaniner i foderet, når først de har fundet et favorit stykke.

Halm til at gnave i, og hø til at æde, er god tidsfordriv for kaninen. Også tørret rugbrød, grøntsager og frugt er godt, samt grene fra bøgetræer eller frugttræer uden sten – som æbletræer og pæretræer – bør være til rådighed, og er ideelle til at stimulere kaninen, og samtidig til at holde tænderne i en normal og sund længde.

Foruden behovet for at gnave, har kaninen desuden brug for at komme ud og løbe. Hertil kan man købe en løbegård med rigeligt plads, som kaninen kan rykkes ud i når vejret er til det. Det ideelle vil dog være en tilbygget løbegård, som kaninen permanent har adgang til. Indendørs kaniner kan med fordel løbe i huset – men pas på eletriske ledninger, da disse er farlige at få fat i.